Katten – og dens vacciner

 

Der er mange forskellige måder at have holde kat på. Nogle har kæledyr, andre avlsdyr og så er der gårdkattene, dog er det ens for dem alle, at de kan blive smittet med sygdomme, som kan forhindres med et effektivt vaccinationsprogram. Som ”almindelig” katteejer elsker vi vores katte og vil derfor gerne beskytte dem mod sygdommene ved at forebygge dem, inden de opstår. Opdrætterne derimod er desuden nød til at tænke længere ud i fremtiden med henblik på kommende killinger, indkøb af nye avlsdyr, udstillinger kort sagt alt, hvad der kan medvirke til et forøget smittepres. Man kan dog som helt almindelig katteejer ikke helt tillade sig kun at have sit fokus på, hvad der er bedst for lige netop ens egen kat, for aktuelle sygdomme i lokalområdet er nød til at komme med i betragtningen, når katten skal vacciners.

 

Hvordan virker en vaccine

Vaccinen er en indsprøjtning, der indeholder den pågældende sygdoms antigen (smitstoffer). Den fremprovokerer en ”kunstig” smitte, således at immunforsvaret går ind og danner de beskyttende antistoffer til at bekæmpe sygdommen med, uden at katten reelt bliver syg. Disse antistoffer bliver i kattens blod i kortere eller længere tid, så katten ville være maksimal beskyttet, hvis den eksponeres for den pågældende sygdom igen. Kattens immunforsvar vil være forberedt på en kommende infektion, idet den allerede har dannet antistofferne, men ved en voldsom infektion eller udbrud af sygdom med en anden type virusstamme, kan katten godt risikere at blive syg alligevel. Sygdomsforløbet vil dog være mindre kritisk og ikke dødeligt. Vaccinerne skal være i stand til at aktivere immunforsvaret til at danne tilstrækkeligt med antistoffer, uden katten bliver påvirket, derfor er antigenernes form ændret. Vaccinen kan altså være enten dræbt eller levende (svækket).

Ved den dræbte vaccine forstås en modificeret vaccine, der ikke indeholder de infektiøse komponenter, der forårsager sygdom. Vaccinen indeholder et adjuvans (hjælpemiddel), som er koblet til antigenet for at forstærke dets virkning. Katten vil efter vaccinationen således danne en masse antistoffer uden, at der sker en opformering af antigener i dens krop. Den inaktiverede vaccine må formodes at give en tidsbegrænset immunitet. Denne tidsperiode afhænger af den antigen mængde, der blev tilført ved vaccinationen og kattens eget immunforsvar. Den beskedne ”rest” af immunitet, der ses hos nogle vaccinerede individer, må også formodes at kunne give anledning til en ”booster” effekt i forbindelse med naturlig infektion. Katten vil derfor trods beskeden immunitet klare sig igennem smitten uden eller med moderat sygdom.

De levende vacciner indeholder derimod de infektiøse komponenter uden at være sygdomsfremkaldende. De har den fordel, at katten danner en komplet serie af beskyttende antistoffer, der ikke ville dannes uden for katten. Det vil sige, at katten vil være bedre beskyttet mod sygdomsudbrud med en anden type virusstamme end den virusstamme, der er anvendt i vaccinen. På den måde er de levende vacciner overlegen til at give beskyttelse i forhold til de dræbte.

 

 

Fordele og ulemper ved levende kontra dræbte vacciner: 

 

Levende

Dræbte

Fordele

Nedsat risiko for

Forvolder ikke sygdom

 

overfølsomhed

 

 

 

 

 

 

 

 

Holdbar frysetørret

Holdbar selv i

 

 

 

opløst tilstand

 

Forårsager infektion

 

 

 

der giver den relevante

 

 

 

immunitet

 

 

 

 

 

 

 

 

Langvarig immunitet

 

 

Ulemper

 

Uholdbar i

opløst tilstand

Nødvendige adjuvantia (hjælpemidler)

 

 

 

 

 

 

Kan forårsage sygdom

Giver generelt dårligere

 

hos enkelte individer

immunitet

 

Immuniteten kan trods vaccination gennembryde hos de vaccinerede katte. Årsagen hertil er til dels den enkelte kats evne til at danne antistoffer samt til dels omgivelsernes smittepres. Endvidere påvirkes kattens immun system negativt af stress, orm og anden sygdom.

Der vil altid være en risiko ved vaccinering af katte. Derfor er det vigtigt, at katten er sund og rask inden den vacciners. De bivirkninger der ses er yderst sjældne men forekommer dog. Her tænkes på, at katten især killinger efter en vaccination kan virke nedstemt og eventuel have lidt lettere feber. De kan blive trætte og miste appetitten, men i løbet af 1-2 dage er det overstået. I enkelte tilfælde ses der også en reaktion omkring injektionsstedet i nakken, men det forsvinder som regel i løbet af et par dage. Den egentlige komplikation, der ses i forbindelse med en vaccination, er hos de få katte som er allergiske. De vil hurtigt reagere og udvikle et anafylaktisk chok overfor vaccinen. 

 

Påbegyndelse af vaccinationen

Den nyfødte killing er fra fødslen beskyttet mod diverse sygdomme, idet den fra moderen modtager antistoffer via af råmælken. Antistofferne, der optages til blodet gennem tarmen, beskytter killingen mod de samme infektioner, som moderens immunforsvar har været præsenteret for og derefter dannet antistoffer imod. Dette er de maternelle antistoffer, som lige så langsomt vil forsvinde i løbet af killingens første leveuger. Hvor hurtigt det sker afhænger af, hvor godt et forsvar moderens immunforsvar har dannet mod de pågældende sygdomme og selvfølgelig hendes vaccinationsstatus. Desuden spiller omgivelsernes smittepres også en rolle. Så har moderens immunforsvar været effektivt, vil der blive overført mange antistoffer med råmælken. Det betyder, at antistof indholdet i killingens blod bliver så højt, at den vil være beskyttet længere. De maternelle antistoffer kan yde killingen beskyttelse i op til 16 uger. En anden vigtig ting, der er værd at vide om de maternelle antistoffer er, at de kan blokere vaccinens effekt. Det betyder, at killingens vaccinationer først kan påbegyndes, når killingens maternelle antistoffer i blodet har en tilstrækkelig lav værdi. Killingens eget immunforsvar skal nemlig være modtagelige for smitte for at kunne danne antistoffer uden, at de maternelle antistoffer ”overtager” bekæmpelsen af infektionen. Hvornår, killingen er fri for maternel immunitet, afhænger igen helt af den enkelte killings immunforsvar, dens moders beskyttelsesevne og selvfølgelig også sygdommen den smittes med.

 

Vaccinationsprogram

Som hovedregel skal katten ikke vacciners oftere eller mod flere sygdomme end højst nødvendigt. Derudover bør eventuelle bivirkninger ved hver enkelte vaccine opvejes mod den beskyttelse, der kan opnås ved at vaccinere. Killingens vaccinationsprogram fastlægges sammen med ejerens dyrlæge under hensynstagen til moderens vaccinationsstatus og omgivelsernes smittepres. Så frem der ønskes, at killing får den bedst mulige beskyttelse, skal den basisvacciners efter følgende princip:

 

1.     Vaccination når killingen er 8-12 uger

2.     Vaccination når killingen er 12-16 uger

 

Vacciners killingen før dens 12. leveuge, gives der yderligere 2 basisvacciner i henholdsvis 12. og 16. uge, idet der tages hensyn til eventuel rest af de maternelle antistoffer. Efterfølgende skal killingen vacciners én gang årligt og kun hver 3. år for kattesyges vedkommende. Basisvaccinerne er vacciner mod de sygdomme der i Danmark vurderes til at være af så stor en risiko for den samlede kattebestand, at man anbefaler dem til alle.

 

De vigtigste sygdomme, der indgår i en ”basisvaccination” er:

·        Feline Calicivirus forekommer hyppigst hos de 2-6 mdr. killinger og forårsager infektion i de øvre luftveje, lungebetændelse, kroniske sår i munden, tarmbetændelse og akut ledbetændelse (”limping kitten syndrome”). Smitten sker fra kat til kat og efter inkubationstiden, som er på 1-2 dage, begynder killingen at udvise symptomer. Ved den lavvirulente virus får den let feber og anoreksi samt sår på snuden og tungen, hvilket medfører, at den savler. Disse symptomer forløber over 5-7 dage, så prognosen for helbredelse er rimelig god. Ved den højvirulente virus begynder killingen at have feber, der kommer og går, anoreksi og den bliver nedstemt. Desuden ses der vandig øjenbetændelse og betændelse i næseslimhinden (rhinitis), lungebetændelse og sår i munden, der afheler inden for 10 dage. Generelt er det en mild influenzalignende infektion. Virusen udskilles fra svælget i op til flere år efter smitte og sker uafhængig af stress perioder. De kroniske smittebærer har kronisk tandkødsbetændelse og sår. Desuden ses der tykt flydende flåd fra næsen og tandproblemer med tab af tænder. Diagnosen stilles ud fra symptomerne. Bryder sygdommen ud hos katten behandles den symptomatisk med blandt andet væske, ilt og antibiotika.

 

·        Rhinotracheitis (Felin herpesvirus) rammer killinger i alderen 3-6 mdr. og smitter hovedsageligt direkte fra kat til kat, men også i mindre grad aerogent (luftbårene). Nyfødte killinger, hvis mødre ikke er vaccineret eller killinger, der er opflasket på modermælkserstatning er yderst modtagelig for smitte. Disse killinger udvikler i 2-4 ugers alderen symptomer i øjnene som følge af voldsom infektion. Alle i kuldet bliver som regel smittet. Killinger i 8-10 ugers alderen er mest udsatte og angribes derfor hårdest, fordi indholdet af de maternelle antistoffer er dalede og killingerne er ikke selv blevet vaccineret. Killingerne får symptomer 3-5 dage efter, de er smittet. De starter med let feber (dog op til 40,5), akut nysen (vandigt flåd), der går over i betændelse i næsehule slimhinden (tyktflydende flåd) og øjenbetændelse, fremfald af 3. øjenlåg (blinkhinden), sår på hornhinden og forøget savlen samtidigt med mavesår. Sekundære bakterielle infektioner kan forekomme. I lette tilfælde tager sygdomsforløbet 3-5 dage, hvorimod de svære kan tage op til 8 uger. Der ses høj smitteforekomst, men lav dødelighed, og det vil medføre, at en del katte bliver kroniske smittebærere med tilbagevendende sygdomsangreb typisk forårsaget af stress. Ved disse tilbagevendende tilfælde vil katte udskille virus også lang tid efter de kliniske symptomer er væk, hvilket vil sige, at selv om katte ser rask ud, er den stadig smittebærer. Diagnosen stilles på symptomerne, især hvis der ses betændelse og sår på hornhinden. Sygdommen behandles symptomatisk med vitaminer, væske og antibiotika. Katte som testes positiv for herpes bør ikke indgå i avlen, hvis man ikke er interesseret i at sprede smitten til sin kattepopulation.

 

Calicivirus og Rhinotracheitisvirus er de to mest almindelige årsager til ”katteinfluenza” som er en fællesbetegnelse for de forskellige infektioner i luftvejene, der ses hos katte.

 

·        Kattesyge (Panleukopeni, parvovrus) rammer hyppigst killinger under 1 år. Inkubationstiden er på 5-7 dage. Smitten sker enten direkte eller også indirekte, så overførelse af virus kan ske af flere forskellige ruter. En af disse ruter er over plancenta (moderkagen), hvilket medfører inkoordination hos killingerne, på grund af mangelfuld udvikling af lillehjernen. Dette sygdomstegn ses også hos killinger, der smittes i deres første levedøgn. Da virus har affinitet til væv med hurtig delende celle (lymfoid væv, benmarv og tarmceller), er de mest almindelige symptomer alment påvirket, anoreksi, høj feber, opkast, diarré, flåd fra næse og øjne, dehydrering, leukopen, aneæmi og inkoordinering. Hos killinger der smittes, ses der høj dødelighed, så prognosen er slet men katte, der kommer sig bliver livsvarig immune. Er katten blevet smittet behandles den symptomatisk.

 

Det var de mest almindelige sygdomme der vacciners imod. Følgende sygdomme kan tilføjes vaccinationsprogrammet: 

 

·        Chlamydophila felis (tidligere Chlamydia Felis) er en meget smitsom infektion med et virus lignende agens. Smitten overføres direkte fra kat til kat. Især forældrene smitter videre til killingerne, derfor er der stor smitte steder, hvor mange katte er samlet. Kattene kan være smittet uden symptomer altså rask smittebærere. Virus udskilles gennem tåreflåd og næsesekret. Infektionen starter som en øjenbetændelse ofte først i det ene øje, der senere spreder sig til det andet øje efter en lille uge (5-7 dage). Katten kan få feber og næseflåd med efterfølgende anoreksi. Chlamydophila er ikke livstruende og kan behandles med antibiotika.

 

·        Leukæmi (Feline leukemia virus, FeLV) er en meget alvorlig sygdom. Den rammer katte i alle aldre men killinger under 4 mdr. er i højrisiko. Den smitter enten ved direkte kontakt ved bid og soignering eller via fælles vandskål og sandkasse. Nyfødte killinger kan smittes via moderen ved soignering, over plancenta (livmoder) eller en sjælden gang via mælken. Inkubationstiden er ofte på 2-3 mdr. Virusen opformeres efter smitten i tonsilerne (mandlerne) og spredes herefter til de resterende lymfeknuder og videre ud i kroppen. De fleste katte vil kunne komme sig på dette stadie og opnå en vis resistens. De katte, der forbliver inficeret, aflejrer virus i knoglemarven og bliver permanente smittebærer. De vil derfor udgøre en sundhedsrisiko for raske katte. Diagnosen stilles via et ELISA-kit og en blodprøve. Der findes ikke nogle egentlig behandling kun forebyggelse ved vaccination. 

 

·        Rabies (hundegalskab, Rhabdovirus) kan ramme alle varmblodet væsner også iregnet mennesker. Inkubationstid tager 10 dage til 6 mdr. Jo tættere indgangsporten af viruset er på hjerne des kortere bliver inkubationstiden. Viruset udskilles gennem spyttet og overføres via bid. Herefter spredes viruset langs de perifere nerver op til hjernen, hvor det opformeres. Herfra sker der en videre spredning til spytkirtlerne. Der skelnes mellem 3 forskellige stadier. 1. Prodromalstadiet (de symptomer, som går forud for sygdommen) hvor der ses en ændring i opførelse, temperatur og intensiv kløe (1-2 dage); 2. Eksitationsstadiet hvor der ses uro, nervøsitet, aggressivitet og abnorme hovedstillinger. Derudover ses der reaktion på lys og lyd (2-3 dage); 3. Paralysestadiet hvor der ses lammelse, der starter ved hovedet og breder sig ned over kroppen og katten savler meget. Den smittede kat dør herefter i løbet af et døgn. Yderligere deles rabies op i 2 former, som karakteriseres ved et klinisk ”stille” (paralytisk) forløb og den anden af mani. Der findes ingen behandling og katten bør derfor aflives på grund af smitterisiko. Ved udenlandsrejse til blandt andet Sverige og England eller ved ind- og udførelse af katte til/fra Danmark, SKAL de være vaccineret mod rabies.

 

De forskellige vacciner

Det har indtil nu være almindelig, at katten hvert år blev revaccineret med en polyvalent vaccine (vaccine der beskytter mod flere sygdomme på en gang). Denne vaccine indeholder som regel kattesyge, katteinfluenza, og ofte Chlamydophila. Dette var meget uhensigtsmæssigt, da man hvert år så ”over vaccinerede” katten mod kattesyge, som den kun skal vacciners imod hver 3. år. Denne traditionelle vaccinationsstrategi er nu blevet brudt, idet der er kommet nye vacciner, der gør det muligt at kombinere sin årlige vaccine helt specielt. Vaccinationsprogrammet kan tilrettelægges således, at katten én gang årligt vacciners mod katteinfluenza og kun hvert 3. år mod kattesyge. Især vaccinerne Purevax, Fel-o-vax og Nobivac gør det muligt at vælge de uønskede sygdomme fra.

De vacciner, der er registreret til katte i Danmark på nuværende tidspunkt, er følgende:

·        Purevax FeLV (Merial) er en levende rekombinant virus, som indeholder genetisk material fra FeLV. Den stimulerer immunforsvaret til at danne antistoffer mod FeLV og giver dermed beskyttelse mod persistent viræmi (vedblivende tilstedeværelse af virus i blodbaner) og kliniske tegn på sygdommen. Den kan anvendes til katte fra 8 ugers alderen men ikke til diegivende og drægtige hunkatte. Katten kan efter vaccinationen blive lidt træt og få feber. Det anbefales at katten inden vaccinationen testes for FeLV. Grunden hertil er, at hvis katten i den første test er negativ, men så senere testes positiv for FeLV, så må det være vaccinen, som ikke har givet den optimale beskyttelse. Kan anvendes samtidig med Merials andre Purevax vacciner og efter 1. injektion gives den næste 4 uger efter. Herefter revaccineres katten én gang årligt.

·        Purevax RC (Merial) benyttes til immunisering af katte fra 8 ugers alderen mod katteinfluenza for at reducere de kliniske tegn og virusudskillelse.. Katten kan blive sløv, få feber og anoreksi som vil fortage sig i løbet af 1-2 dage. Vaccinen bør ikke gives til diegivende og drægtige hunkatte. En dosis indeholder svækket herpes virus og dræbte calici virus antigener. Det skal dog lige bemærkes, at katten ikke bør basisvaccineres kun med denne vaccine, da den så ikke vil være beskyttet mod kattesygen. Vaccinen kan benyttes ved den årlige revaccination, dog skal der hvert 3. år vælges en vaccine, som også indeholder kattesygen, for eksempel Purevax RCP. Det frarådes at anvende andre vacciner end Merials 14 dage før og efter vaccinen gives.

·        Purevax RCP (Merial) minder om Purevax RC bort set fra, at den også dækker katten ind imod kattesyge. Efter 1. injektion gives den næste 4 uger efter. Bivirkningerne og kontraindikationerne er også de samme, dog skal man være opmærksom på, at den svækkede kattesyge virus giver immunitet hele 3 år og ikke kun 1 år som de to andre.

·        Purevax RCP FeLV (Merial). Den får kattens immunforsvar til at danne antigener imod katteinfluenza, kattesyge og FeLV. Det samme gælder her som for de andre vaccinationer. Faktisk kan man sige, at det er en sammenlægning af FeLV og RCP

·        Purevax RCPCH (Merial) har foruden at skulle beskytte katten mod katteinfluenza og kattesyge også til opgave at reducerer de kliniske tegn på Chlamydophila. Til denne vaccine er der foruden svækket herpes virus og dræbte calici virus antigener tilsat svækket Chlamydophila Felis. Katten kan vacciners fra den er 8 uger og den næste vaccine gives 4 uger efter, og bør revaccineres én gang årligt set bort fra kattesygen.

·        Purevax RCPCH FeLV (Merial) har samlet det hele i en vaccine, men samme betingelser gælder. Dækker katten ind for katteinfluenza, kattesyge, Chlamydophila og FeLV.

·        Nobivac Ducat (Intervet) er en levende attenueret (svækket) vaccine, der aktiverer immunisering af katte mod katteinfluenza ved at reducere de kliniske tegn. I 1-2 dage efter vaccinationen kan der ses feber og træthed hos katten. Da der ikke foreligger oplysninger om sikkerhed og virkning, bør denne vaccine ikke anvendes sammen med andre vacciner 14 dage for og efter vaccinationen. Det samme gælder for diegivende og drægtige hunkatte. Kan anvendes fra 8 uger, det er dog påvist, at vaccinen kan benyttes helt ned til 6 ugers alderen. Det skal dog lige bemærkes, at katten ikke bør basisvaccineres kun med denne vaccine, da den ligesom ved Purevax RC ikke er dækket ind mod kattesyge. Når katten er blevet basisvaccineret, kan den revaccineres med denne vaccine én gang årligt, men hvert 3. år skal er vælges en anden vaccine, der indeholder kattesyge for eksempel Nobivac Tricat.

·        Nobivac Tricat (Intervet) er en levende attenueret (svækket) vaccine mod katteinfluenza og kattesyge. Den reducerer de kliniske symptomer forårsaget af calici virus og herpes virus og forhindre de kliniske symptomer og virusudskillelse forårsaget af infektion med kattesyge virus. Som hos de andre vaccine kan der ses feber (op til 40º C). Katten kan yderligere udvise tegn på nysen, hoste, næseflåd, træthed og anoreksi i op til 2 dage efter vaccinationen. Basisvaccinationen kan påbegyndes med 1. vaccination, når katte er 8-9 uger og 2. vaccination 4 uger efter. Efterfølgende revaccineres katten hvert år bort set fra kattesyge. Vaccinen bør ikke under nogen omstændigheder anvendes til diegivende og drægtige hunkatte, da levende panleukopeni virus kan forårsage problemer med reproduktionen hos drægtige hunkatte og forårsage misdannelser.

·        Nobivac Forcat (Intervet) har udover at have samme virkning som Nobivat Tricat også en immunisering af katte mod Chlamydophila felis. Den reducerer sværhedsgraden af de kliniske symptomer forårsaget af infektion med Chlamydophila. Bivirkningerne og kontraindikationer er de samme som tidligere nævnt. Basisvaccinationen kan påbegyndes med 1. vaccination, når katte er 8-9 uger og 2. vaccination 4 uger efter. Efterfølgende revaccineres katten hvert år bort set fra kattesyge. Der er dog lige det at nævne, at nogle katte kan udskille Chlamydophila virus efter vaccinationen.

·        Felocell CVR Vet. (Orion Pharma) er en levende vaccine, hvor virusstammerne er blevet modificeret. Forebygger katteinfluenza og kattesyge infektioner hos katte. Som ved alle de andre vacciner, kan der ses træthed og feber hos de ny vaccinerede katte. Må ikke anvendes til drægtige hunkatte og påbegyndes basis vaccination, når killinger er under 9 uger, skal den vacciners hver 3-4 uger, indtil den er mindst 12 uger gammel minimum 2 gange. Revaccination en gang årligt bortset fra kattesygen.

·        Fel-o-vax IV Vet. (ScanVet (Fort Dodge)) Denne dræbte vaccine aktiverer immuniseringen af katten mod kattesyge, katteinfluenza og Chlamydophila. Killingerne kan vacciners fra 8 uger men skal vacciners igen ved 12 ugers alderen. Herefter revaccineres katten én gang årligt. Fel-o-vax VI må modsat alle de andre vacciner godt anvendes til drægtige hunkatte, da der er foretage forsøg angående sikkerheden. Kan anvendes til injektion under huden og i musklerne.

·        Fel-o-vax PCT Vet. (ScanVet (Fort Dodge)) dræbt tripelvaccine til immunisering af katte mod kattesyge og katteinfluenza. Kan anvendes til killinger fra 8 uger, som gentages ved 12 ugers alderen. Herefter revaccination én gang årligt. Kan modsat Fel-o-vax IV ikke anvendes til drægtige dyr. Til gengæld kan også denne vaccine gives i musklerne.

·        Fevaxyn Pentofel (ScanVet) er en inaktiveret vaccine til immunisering af kat over 9 uger mod kattesyge, katteinfluenza og FeLV. Efter vaccination kan katte udvikle forbigående feber, opkast, anoreksi og depression men det forsvinder inden for det første døgn. Må ikke anvendes til drægtige hunkatte. Basis vacciners 2 gange med 3-4 ugers interval og herefter revaccination én gang årligt.

·        Rabisin Vet. (Merial) indeholder inaktiveret rabiesvirus antigen. Bruges til immunisering af kat mod rabies. Kan anvendes fra 4 ugers alderen. Hos killinger fra hunkatte, som er vaccineret indenfor 3 måneder før fødslen, ses der immunitet som følge af overførsel af materinelle antistoffer via råmælken, og de bør derfor først vaccineres, når de er omkring 11 uger gammel. Som ved de andre vacciner kan der ses feber og nedstemthed. Hævelse på injektionsstedet kan også forekomme. Efter 2-3 uger indtræder immuniteten og hos kat holder den i 3 år. Det anbefales, katte, der er vaccineret inden de er fyldt 1 år, revaccinere 1 år efter 1. vaccination og så herefter hvert 3. år. Katteejere, der rejser med sine katte skal dog lige være opmærksom på, hvilke regler, der gælder i lande udenfor Danmark.

·        VangRab (Orion) inaktiveret vaccine mod rabies. Immunisering mod rabies hos blandt andet kat. Det anbefales at der ikke bliver anvendt andre vacciner 14 dage før og efter brug.

 

Fælles for alle vaccinerne gælder det, at katten skal være sund og rask, når den vacciners.

 

 

For bedre overblik:

Leukæmi virus

Purevax FeLV

Calici virus

Purevax RC

Herpes virus

Nobivac Ducat

Calici virus

Purevax RCP

Herpes virus

Nobivac Tricat

Parvo virus

Felocell CVR Vet.

 

Fel-o-vax PCT Vet.

Calici virus

Purevax RCP FeLV

Herpes virus

 

Parvo virus

 

Leukæmi virus

 

Calici virus

Purevax RCPCH

Herpes virus

Nobivac Forcat

Parvo virus

Fel-o-vax IV Vet.

Chlamydophila virus 

 

Calici virus

Purevax RCPCH FeLV

Herpes virus

Fevaxyn Pentofel

Parvo virus

 

Chlamydophila virus 

 

Leukæmi virus

 

Rabies virus

Rabisin Vet.

 

VangRab

 

 

 

Valg af vacciner

Hvilke vacciner skal kattens vaccinationsprogram så bestå af? - og er der forskel på den ”almindelige” katteejers og katteopdrætterens valg? Selvfølgelig er der det men der er også forskel på de enkelte opdrættere og de enkelte ”almindelige” katteejere. Opdrætterne må i samarbejde med deres dyrlæge udarbejde en langsigtet plan for, hvordan lige præcis deres vaccinationsprogram skal se ud og hvilke vacciner, den skal indeholde. De ”almindelige” katteejere er ikke tvunget på samme måde til at tænke så lang ud i fremtiden, de kan bedre ændre på det undervejs. Når alt kommer til alt vil kattens vaccinationsprogram uanset om den er hyggekat eller avlsdyr ende med at være individuel tilpasset dens og dens omgivelser behov.

 

Katrine Wedel, Dyrlæge

 

 

 

 

NB

I Kattemagasinet 2/2008 står der følgende om vaccinationer: ”Katte, der udstilles i Danmark, skal være vaccinerede mod kattesyge og katteinfluenza. Vaccinationen skal min. Være 15 dage, datoen for revaccination attesteret af dyrlægen i kattens pas, vil være gældende som udløbsdato. Hvis der ikke kan fremvises udløbsdato, er udløbsdatoen 1 år fra vaccinationsdato.”